Chemiske Breve 1854

134 visning, at en Mængde phhsiologiske Egenstaber ere afhængige af den chemiske Sammensætning, og Phy- siologien vil, naar den har optaget Dyrechemien i sig, være i Besiddelse af Midler til at udforste dette Afhængighedsforhold, den vil derved sættes istand til nt finde et rigtigere Udtryk for de phhsiologiske Phænomeiler. Det er forlængst forsøgt at forklare de vitale Phænomener udelukkende efter chemiske Grundsæt- ninger og at giøre Phhsiologien til en Del af Che- mien; dette skeede allerede for Aarhundreder siden, paa en Tid, da man kiendte de chemiske Processer i Legemet bedre end selve Organismen. Da man senere ved et nøiere Studium i Anatomi havde lært Organernes underfulde Bygning, Form og Beskaf- fenhed og deres Samvirken at kiende, da troede man i visse mechaniske Principer at have fundet Npgleu til deres Forklaring. Alle disse Forsøg ere strandede, og dette begrundede Phhsiologieus Selv- stcendighed. Mineralogien befandt sig i et lignende Forhold lige overfor Chemien; for 40 Aar siden erklærede Mange den for en Del af Chemien, man stillede de sammensatte Mineralier i Klasse meo Saltene. Mineralogien vandt sin Uafhængighed, ikke ved at holde Chemiens Lærdomme ude fra sig, men derved at den paatog sig at bestemme Egen- staben ved Sammensætningen; efter at Mineral- Analysen er bleven en Del af Mineralogien, er det Mineralogerne, fra hvem vi nu erholde de mærkværdigste Oplysninger om Forholdet mellem Mineraliernes Blanding og deres Form og øvrige Egenskaber.