Chemiske Breve 1854

139 dele af Mennesteurin, af Koens og Hestens Urin, saasom Kreatin og Kreatinin i Mennesteurin, kaldes vejende Bestanddele, fordi de mangle eller i det Mindste ikke ere fundne i Fuglenes og Slan- gernes Urin. Det er bekiendt, at Blod, som efter Aarelad- ningen overlades til sig selv, stivner i meget kort Tid til en geleeagtig Masse, og at denne Levring beroer paa en Udsondring af Blodfibrinen, som stiller sig fra Vædfken (Blodserum) i Skikkelse af en Gelee eller et Netværk af uendelig fine, farve- løse, giennemsigtige Trevler, som indogulte de rød- farvede smaa Blodkorn (Blodkager). Pidskes eller slaaes det ikke stivnede Blod med eil Stok eller et Riis, saa danner der sig ittgen Blodkage, fordi den sig udskillende Fibrin hindres i at forene sig til et Netværk, Trevlerne klæbe sammen til grovere, ela- stiske, bløde Masser, som, udvaskede med reut Vand, tabe alt Blodfarvestof og blive aldeles hvide. Naar denne Blodfibrin bringes i Vand, hvortil man har sat en Draabe Saltsyre for hver Uiitse, svulmer den op deri til en thk Gelee, uden at oplyse sig^'); naar Vandmængden ikke er for stor, saa bliver den i den opsvulmede Fibrin næsten ganske opsuget, som af en Svamp; sætter man nu til denne Masse concentreret Saltsyre, saa svinder Fibrinen igien ind til sit oprindelige Volumen. Lægger man denne *) I disse Egenskaber er Blodfibrin meget forstiellig fra Kiorfibrin, en Hovedbestanddel i Dyrelegemet, som under disse Omstændigheder opløser sig til en farveløs, kun af Fedtdele uklar Vccdfle.