Chemiske Breve 1854

144 med at slntte deraf til ganske særegne hidtil ukiendte Kræfters Existens; vi giøre ikke dette, fordi vi ere os vor Uvidenhed bevidst med Hensyn til Eiendomme- lighederne hos de bekiendte, navnlig de saakaldte Molecularkræfter, Cohæsion og Affinitet (Slægtstab). Naar man helder en i Varmen mættet Opløsning af Glanbersalt i Vand (to Dele Glaubersalt paa 1 Del Vand) i et almindeligt Champagneglas og lader- den afkiple, saa krystalliserer Saltet, og Vædsken bliver til en tyk Masse af isagtige Kry- staller. Bliver det samme Glas halvt fyldt med samme varme Opløsning og tildækket med en Glas- plade, et Uhrglas, eller et Kortblad og derpaa hen- sat til Afkiplittg, saa afsætter den overmættede Vædfle efter 10 Timers Forløb og derover ittgen Krystaller, selv ikke om Kortbladet eller Uhrglasset tages bort. Stikker man nu en almindelig Glasstang ned i Væd- sken, saa danner der sig fra dens Overflade af de skipnneste Spyd og Blade af Glaubersaltkrhstaller, i faa Seknttder er den hele Vædske fast. Vædsken holdes i et Glaskar, men i Berøring med dette Glas krystalliserer deri ikke, derimod frembringer et" andet Stykke Glas, som ikke afkiøledes med den, strax Krystallisation. Dette Phænomen er mærkeligt nok, men langt mere paasaldende er dog den Om- stændighed, at, naar man opheder den ene Ende af Glasstangen i nogle Minutter i en Viinaandsflamme og derpaa lader den afkiøle, at Glasstangen da bli- ver i denne Ende aldeles uden Virkning paa Glau- bersaltets Krystallisation; man kan dyppe den i Væd- sken og røre den om deri, uden at spore nogen Forandring, men vender man Glasslangen om og