Chemiske Breve 1854

145 berprer Vcedsten med den uglødede Ende, saa stiv- ner denne strax til en bladet Krystalmasse; for en overfladisk Betragtning syltes Glasstaugen at have Poler som en Magnelstang; i den ene Ende behol- der den en Egenskab, som den taber i den anden ved Varmens Indvirkning; i fri Luft antager den igien lidt efter lidt den tabte Egenskab, men i et lukket Num vedbliver den i 10—14 Dag'e at være uvirksom. Selv efter at man har dyppet Stangen i Vand og tørret den i Luften gienvinder den ikke sin tabte Virksomhed. Om Bevægelsens Indflydelse paa Krystallisatio- nen have vi en tilfredsstillende Forklaring, men Varmens Indvirkning paa Glasstaugeus Egenskab, at indlede Krystallisationen, er os hidtil endnn al- deles dunkel. Naar man lægger et Kobberbestik i en lav, aaben ZEske, paa hvis Bund noget Jod befinder sig, og man Paa denne Maade udsætter det i nogle Mi- nuter for Zoddampene, som danne sig ved sædvanlig Temperatur, og man da trykker det fast paa et Stykke Papir, der, som det sædvanlige Maskinpapir, er lunet med Stivelse og befugtet med meget for- thndet Svovlsyre, saa erholder man paa dette Papir et aldeles nøjagtigt Aftryk af Kobberstikket i det skipnneste Himmelblaat. Lægger man det blaa Af- tryk paa en Kobberplade, saa forsvinde efterhaanden de blaae Linier paa Papiret, og Billedet sees nu aldeles tydeligt paa Kobberet. Naar et Kobberstik, en Tegiling, selv et Oliemaleri udsættes i faa Bie- blikke for Joddampe, reproducere de sig paa en Sølv- plade, og naar man nu udsætter denne for Dampe Liebig'S chem. Breve. N» Samling. 10