Chemiske Breve 1854

146 af Qvcegsølv og behandler den paa sædvanlig Maade, saa har man et Billede lig de skiøuneste Daguerreo- thper. Det er her aldeles tydeligt, at Kobberstikkets dunkle Steder eller sorte Farve have tiltrukket og fortættet Joddampene i en meget høiere Grad, end det hvide Papir. Et fugtigt Overtræk af Stivelse- klister lader Jodet tabe sin sorte Farve, paa Papiret opstaaer en blaa Jodforbiudelse, et blaat Aftryk af Kobberstikket; en Kobberplade berøver den blaa Amh- lumforbiudelse Jodet, der opstaaer paa Pladen en Tegning af Kobberjodforilte. Det er piensynligt, at det hvide Papir, den sorte Farve, Stivelse og Kobber have en hvist ulige Til- trceknittg til Jod, og at Aarsagen til Jodets For- tcettelse er identisk med den, som i det Hele bevirker Gassernes Fortætning i Legemernes Overflade. Den sorte Farve tiltrækker Jodet, men der er ingen egent- lig, chemisk Forbindelse opstaaet, thi Farvens Egen- staber ere forblevne uforandrede, og af Jodets Egen- skaber er kun dets Fordampelighed ophævet eller for- mindsket, det virker paa Amhlum som frit Jod. Disse Phcenomener erindre uvilkaarligt om en af de mærkværdigste Processer i det dyriske Legeme, om den Rolle, som Blodets faste Bestanddele spille i Aandedrætsprocessen. Blodvædsken skylder Blodlegemerne sin Farve; vi vide, at den i Lungen lider en Forandring fra Mprkerhdt til Skarlagenrødt, og vi bemærke sam- tidig mcd denne Farveforandring en Jltabsorption; de physiologiske Phæuomcner saavelsom den fra Blod- legemerne befriede Blodvædskes Forhold til Lust og Jltgas give tilkiende, at en stor Del af den i Blo-