Chemiske Breve 1854

147 det indtrædende Iltgas optages af Blodlegemerne, og at de forholde sig til denne, ligesom rue eller farvede Legemer til Joddampene; Ilten indgaaer en egen Slags Forbindelse dermed, thi den beholder Under Absorptionen sin chemiske Charakter, sin Evne til under Kredsløbet at forbinde sig med andre Ma- terier, hvormed den har Slægtskab. Vi forudsætte, at Tiltrækningen af Kobberstikkets sorte Farve til Jod, (og, som Niepce har viist, til Chlor og en Mængde dampformige Substanser), saavelsom Blodlegemernes Tiltrækning til Iltgas er en Virkning as det chemiske Slægtskab, men vore Forestillinger om denne Krafts Væsen ere endnu saa indskrænkede, at vi ikke engang have et Navn for denne Slags Forbindelser. Der findes, som man seer, Phænomener nok, som ikke kunne forklares efter de brugelige, tillærte Forestillingers Msnster, det er Tegn til og Beviis for, at vi endnu ere langt fra at tiende Lovene for de bekiendte Kræfter. Bi kunne med en given Mæugde Svovlsyre lade ubegrcendsede Mængder Alkohol hen- falde i Mher og Vand, vi kunne ved Hiælp af samme Svovlsyre forvandle en Mængde Stivelse til Druesukker, uden at den bliver neutraliseret; disse Virkninger ere aldeles forskiellige fra den Virkniug, fom Svovlsyre udpver, naar den brittges i Berøring med Metaller eller med Metalilter, men det er ren Daarlighed at tilskrive den en egen, fra det chemiske Slægtskab aldeles forskiellig Aarsag. Hvad vi sæd- vanlig betegne med chemisk Action, er en Dttriug af den chemiske Kraft og intet andet end en Kiendsgier- ning, som beviser, at den chemiske Tiltrækning i et 10'