Chemiske Breve 1854

155 tager etter afgiver under lige Betingelser, er lige for ethvert Atom, og, udtrhkt i Tal, forholder sig omvendt som Atomernes Vægter. Det er visselig et sælsomt Resultat, at den Mængde Is, som et Legeme smelter, har tient ti i mange Tilfælde at berigtige og bestemme Vægtfor- holdene, hvori dette Legeme forbinder sig med andre. Men det maa nu synes Mange endnu meget besynderligere, at denne Egenskab (at optage og afgive Varme) staaer hos luftformige Legemer i et aldeles bestemt Forhold til Tonen i en Pibe eller Flsite, som frembringes ved at blæse Gassen derigieunem, saaledes at en berømt Naturforsker (Dulong) kunde af den ulige Toue bestemme den forholdsmæssige Mængde Varme, som Gasserne under constant Volumen afgive ved at sammen- presses eller sluge ved at udvides. For at have en klar Indsigt i denne mærkvær- dige Sammenhæng, maa man erindre sig en af de fkipnneste Tanker af La Place med Hensyn til - Sammenhængen mellem Gassernes Varmefylde og deres Evne til at forplante Lyden. Det er Lekiendt, at Newton og mange efterfølgende Mathematikere forgiceves forspgte at opstille en til Iagttagelsen svarende Formel for Lydens Hastighed. Bereg- ningen var nærved Iagttagelsens Resultat; men der viste sig stedse en uforklarlig- Forstiel. Da nu Lyden udbreder sig ved de elastiske Luftdeles Vi- breren, altsaa ifølge deres Sammenpresning og derpaa følgende Udvidelse, og der under Lnftens Sammenpresning bliver Varme fri, ved dens Ud- videlse siuges Varme, saa formodede La Place, at