Chemiske Breve 1854

156 dette Varmephcenomen maatte have en Indflydelse paa Lydens Forplantelse, og det viste sig virkelig, efter at Lnftens Varmefylde blev taget med i Reg- ningen, at Mathematikerens Formel var aldeles fri for Feil og et nhiagtigt Udtryk for den iagttagne Hastighed. Naar man nu beregner Lydens Hastighed efter den Newtonske Formel (altsaa uden Hensyn til Luftens Varmefylde) og sammenligner den med La Place's Formel, saa viser der sig mellem begge en Forstiel i den Numlængde, som en Lydbølge i begge Tilfælde tilbagelægger i et Secund. Denne Forskiel hidrprer fra Luftens Varmefylde, fra den Varmemæugde, som under Lhdeus Forplantelse bli- ver fri fra de i Bevægelse satte Luftdele. Det er nu klart, at denne Forskiel i Lhdens Forplantelses- hastighed i andre Gasser, som med lige Volumen indeholde eller ved Tryk afgive meer eller min- dre Varme, end Luften, vil falde større eller mindre ud, end for Lnften, og det er følgelig let at indsee, hvorledes de Tal, som udtrykke denne Lhdens ulige Forplautelseshastighed i forskiellige Gas- ser, samtidig afgive et Maal for de ulige Varme- mængder, de indeholde. Da nu Tonens Høide eller Dybde er afhængig af en Lydbølges Svingninger i et Secund, altsaa as Hastigheden, hvormed den iudtraadte Bevægelse forplanter sig, og man veed, at en Lydbølges For- plantniugshastighed i alle Gasser er directe propor- tional med Antallet af Tonernes Svingninger, som frembringes derved, saa er det heraf forklaret, hvor- ledes Gassernes Varmefylde (hvor megen Varme