Chemiske Breve 1854

173 en høiere eller lavere Temperatur, stedse bliver den frigjorte Varmemængde en uforanderlig Størrelse. Naar vi tænke os, at Kulstoffet i Føden forvand- ler sig til Kulsyre i Dhrelegemet, saa maa der ud- vikles lige saa megen Varme, som om den directe var forbrændt i Luften eller i Ilt; den eneste For- stiel er den, at den frembragte Varmemængde for- deler sig paa ulige Tider. I ren Ilt, foregaaer For- brændingen hurtigere, Temperaturen er høiere; i Luften langsommere, Temperaturen er lavere, men den holder længere ved. Det er klart, at Antallet af de frigjorte Varme- grader maa tiltage eller aftage med den Mængde Ilt, som i lige Tider tilføres ved Aaudcdrætspro- cessen. Dyr, som aande rastt og hurtigt og følgelig fortære megen Ilt, ere i Besiddelse af en høiere Temperatur, end andre, som med lige Volumen Le- geme, der sial opvarmes, i samme Tid optage min- dre Ilt i sig; et Barn mere (39") end et voxent Menneske (37„<>), en Fugl mere (40 til 41") end et firefoddet Dyr (37 til 38"), eud en Fisk eller et Amphibie, hvis Egeutemperatur stiger IV2 til 2 o over det omgivende Medium. Alle Dhr ere varm- blodige, men kun hos dem, som aande ved Luuger, er Egcnvarmen aldeles uafhæugig as Omgivelsens Temperatur. De paalideligste Iagttagelser bevise, at i alle Klimater, i den tempererede Zoue, saavelsom ved Mqvator eller ved Polerue, Menneskets og alle de saakaldte varmblodige Dyrs Temperatur aldrig vex- ler; hvor sorskiellige ere dog ikke de Betingelser, hvorunder de leve!