Chemiske Breve 1854

174 Dyrelegemet er et opvarmet Legeme, som for- holder sig til sine Omgivelser som alle varme Le- gemer; det modtager Varme, naar den ydre Tem- peratur er høiere, det afgiver Varme, naar den er lavere, end dets egen Temperatur. Vi vide, at et varmt Legemes Afkiøliug tiltager i Hurtighed med Differensen mellem dets egen Temperatur og det Mediums, hvori det befinder sig, d. e. jo koldere Omgivelsen er, i desto kortere Tid afkiøles det varme Legeme. Men hvor ulige er ikke det Varmetab, et Men- neske lider i Palermo, hvor den ydre Temperatur er næsten lig Legemets Temperatur, og det, den lider, som lever ved Polen, hvor Temperaturen er 40 til 50 Grader lavere! Uagtet dette saa hderst ulige Varmetab, viser Erfariug, at Nordboerens Blod ikke har nogen lavere Temperatur end Shdlcendereus, som lever i en saa ganske andeu Omgivelse. Deune Kieudsgieruiug, opfattet i sin sande Be- thduiug, beviser, at Varmetabet i Dyrelegemet for- nyes lige saa hurtigt; om Binteren paafølger deune Fornyelse hurtigere end om Sommeren, ved Polen raskere end ved Wqvator. I forskicllige Klimater asvexler nu den Ilt- mængde, som ved Respirationen indtræder i Le- gemet, efter den ydre Lufts Temperatur; med Var- metab, som hidrører fra Askihling, stiger den ind- aandede Jltmængde; den Mængde Kulstof eller Brint, som udfordres til at forbinde sig med deune Ilt, maa tiltage i et lignende Forhold. Det er klart, at Varmeerstatningen fremkommer ved en