Chemiske Breve 1854

175 Vexelvirkning af Fødens Bestanddele, som forbinde sig med den indaandede Ilt. Dhrelegemet forholder sig, for at anvende en triviel, men derfor ikke min- dre rigtig Sammenligning, som en Ovn, hvilken vs forsyne med Brcendemateriale. Uanseet, hvilke For- mer Føden lidt efter lidt antager i Legemet, hvilke Forandringer den monne lide, den sidste Forandring, som den kan uudergaae, er en Forvandling af dens Kulstof til Kulsyre, af deus Brint til Vand. Qvæl- stoffet og det uforbrændte Kulstof afsondres i Uri- nen og de faste Excrementer. For at have en con- stant Temperatur i Ovnen, maae vi, eftersom den ydre Temperatur afvexler, indskyde en ulige Mæugde Brceudemateriale. I Forhold til Dhrelegemet er Føden Brcende- materiale; med fornøden Ilttilgang erholde vi ved dens Iltning fri Varme. Om Vinteren, under Be- vægelse i kold Luft, hvor den indaandede Iltmcengde tiltager, voxer i samme Forhold Trangen til kulstof- og brintrige Næringsmidler, og ved at tilfredsstille denne Trang erholde vi den virksomste Beskyttelse mod den haardeste Kulde. Deu optagne Jltgas træder Sommer og Vinter, Paa ligueude Maade foraudret, atter ud, vi nd- aande i en lavere Temperatur mere Kulstof, end i en høiere, og vi maae i samme Forhold nyde mere eller mindre Kulstof i vor Føde, i Sverrig mere end paa Sicilien, i vore Egne om Vinteren en hel Ottendedel mere eud om Sommeren. Selv naar vi i kolde og varme Egne nyde efter Vægten lige Qvantiteter Føde, saa har en uendelig Visdom ind- rettet det saaledes, at denne Fpde er hpist ulige i sin