Chemiske Breve 1854

202 Vanddannelse, og den Kiendsgierning, at Murmel- dyr tiltage i Vægt under Vintersøvnen ved Nespira- tionsprocessen, kan deri finde en tilfredsstillende Forklaring; i denne Tilstand nyder Dyret intet Vand og afgiver desuagtet fra Tid til anden Vand i Urinen, efter hvis Udtræden selvfølgelig en Vægt- formindskelse indtræder, som svarer til den optagne og til Kulsyre og Vand overgaaeude Ilt. Man tiender nøjagtigt den Varmemængde, som udvikles ved Iltens Overgang til Kulsyre eller Vand. Naar man anbringer en brændende Vinaandslampe under en almiudelig Thekande, der er fyldt med Vand, og man veier Lampen, før den antændes, og slnkker den i det Meblik, da Vandet begynder at koge, saa erfarer man let ved igien at veie Spiri- tuslampen, hvor megen Vinaand der er brugt, d. e. forbrændt, for at bringe Vandet til sit Kogepunct; og naar man tiender Vandets Vægt, saa lader det sig ved en meget simpel Regning bestemme, hvor mange Varmegrader en Vægtdel Vinaand, et Lod eller en Unze udvikler ved sin Forbindelse med Ilt. I et hertil passende Apparat, hvis Indretning til- lader at opfange uden Tab i Vandet al den Varme, som frembringes ved Forbrænding, har man paa denne Maade funden, at man ved at forbrænde een Unze ren Vinaand kan opvarme 69Unzer Vand fra Frysepnnctet indtil dets Kogepnnct. Enhver Unze af disse 69 Unzer Vand, har følgelig modtaget 100 Varmegrader, allesammen have de optaget 69 Gange 100 eller 6900 Varmegrader. Dette Tal 6900 udtrykker den Varmemængde, som udvikledes eller frigjordes ved at forbrænde 1 Vægtdel Vin-