Chemiske Breve 1854

223 Det er alt i et tidligere Brev omtalt, at Sti- velse omdannes ved Plantelimens Indflydelse, under Kornets Spiren eller ved Svovlsyre til Druesukker. I et varmt Afkog af Bygmalt bliver Stivelse strax flydende, der opstaaer i Begyndelsen en gummi- agtig Substans, bekjeudt under Navnet Stivelse- gummi eller Dextrin, som ester Maltafkogets læn- gere Indvirkning fuldstændigt forvaudles til Drue- sukker. Paa selv samme Maade indvirker lufthol- digt Spyt paa Stivelse. En Blanding af Spyt og Stivelseklister bliver flydende og sød, naar den Udsættes for det menneskelige Legemes Temperatur; ved en tilstrækkelig Mængde Spht kan alt Stivelse- melet forvandles til Druesukker. Som man let indseer, ophæves fplgelrg For- skiellen mellem Stivelsemel og Mælkesukker med Hensyn til deres ydre Form eller Beskaffenhed næ- sten aldeles i Fordøjelsesprocessen. Naturen selv har truffet den Indretning, at der under Tygnin- gen indblandes en Materie, under hvis Virkning Stivelsen omdannes i Maven til en Substans, der i Sammensætning og Hovedegenskaber er Mælkesuk- keret aldeles lig. Stivelsemcengden i Kornsorternes, Mrternes, Bpunernes, Lindsernes og Kartoflernes Mel er me- get betydelig. Hvede- og Rugmel indeholder 60 til 66, Byg og Lindser 40 til 50, Maismel indtil 78, Ris indtil 86, (tørre) Kartofler over 70 Pro- cent Stivelse. Fedtet i Smpr og Kipd indeholder Kulstof og Brint meget nær i samme Forhold som Stivelse og Sukkerarterne; disse ere blot forskiellige fra Fedt