Chemiske Breve 1854

14 dermed frembragte af Bly, bleve Dukater prægede, og af Splvet de hessiske Speciesdalere af 1717, paa hvilke der staaer: 8ie Deo pluenit in ti ibulalionibus. (Kopp U. 172). Det kan neppe betvivles, at det er gaaet Alchy- miens Dyrkere i de anførte Tilfælde som den be- rømte og høifortiente Professor i Theologien i Halle Joh. Sal. Semler (f 1791), der i 1786 beskiæf- tigede sig med et dengang berømt Universallæge- middel, som en vis Baron von Hirsch falbhd under Navn af Luftsalt; han troede at have fundet, at der dannede sig Guld i dette Salt, naar det holdtes fugtigt og varmt. Han sendte 1787 en Portion af dette Salt med deri voxet Guld til Akademiet i Berlin. Klaproth, som undersøgte det, fandt deri Glau- bersalt, Bittersalt, indhyllet i et Urinmagma, og Bladguld i smukke Dimensioner. Semler sendte ogsaa Klaproth Salt, hvori endnu intet Guld var voxet, og en Liqvor, der „indeholdt Guldfrø og befragtede Lnftsaltet i Varmen"; det viste sig imid- lertid, at Saltet allerede var blandet med Guld. Semler troede fnldt og fast paa Gnldets Frem- komst; han stred 1788: „2 Glas bære Guld, hver 5te, 6te Dag tager jeg det bort, hver Gang 12—Ib Gran, 2—3 andre ere paa Vei, og Guldet blomstrer neden under frem." En ny Sending tilKlaproth i Blade paa 4—9 Qvadrattommer viste, at Planten var udartet, den bar nu uægte Guld, Tombak. Sagen opklaredes paa den Maade, at Semlers Tiener, som skulde passe Drivhuset, havde lagt Guld i Glassene for at fornsie sin Herre; i Tie- nerens Forfald overtog hans Kone Forretningen,