Chemiske Breve 1854

15 som imidlertid mente, at uægte Guld var billigere og ligesaa godt opfyldte Hensigten. Men i det 14de, 15de og 16de Aarhnndrede var man ikke saa fortrolig som paa S em ler s Tid med Midlerne til at adskille ægte Guld og Syld fra guld- og sølvlignende Blandinger. De storartede Bedragerier, som udøvedes af Guldmagerne, for- manede ikke at svække Troen paa Metalforvandlin- gens Virkelighed; Henrik VI. i England (1423) op- fordrede i 4 paa hinanden følgende Decreter alle Adelige, Doctorer, Professorer og Gejstlige til efter Evne at kaste sig paa dette Studium, for at man kunde vinde Midler til at betale Statsgiælden med. De Geistlige skulde navnlig, mente Kongen, beflitte sig paa at opfinde de Bises Sten, da de jo kunde forvandle Brød og Vin til Christi Legeme og Blod, saa vilde det med Guds Hicelp ogsaa lykkes dem at forvandle uædle Metaller til Guld. Hvilken Virkning disse Decreter havde, vil man kunne slutte deraf, at det skotske Parlament udstedte Befaling om i alle Rigets Havne og navnlig paa Grændsen at vaage over, at ikke falske Penge indførtes. I det 17de Aarhundrede fandtes der Alchhmister ved alle Fyrsters Hoffer; Keiser Rudolf H., Fre- derik af Pfalz, vare berpmte som Alchhmiens Bel- hndere. I alle Stceuder beskiceftigede man sig med Guldmageriet og stræbte at komme i Besiddelse af den store Hemmelighed. Som der nutildags an- vendes store Summer af Fyrster, Privatpersoner og Selskaber til Biergmands-Foretagender, for at Undersøge Ertser, Stenkul eller Saltlag, ganske saa- ledes anvendte man i det 16de og 17de Aarhundrede