Chemiske Breve 1854

284 Vandet i Nøret, saa indtræder det modsatte Tilfælde; Vandet falder i Rhret, og det stiger i Glasset. Man seer heraf, at Brøndvandet strømmer over til det saltholdige Vand, det saltfattige til det salt- rige, som om det ved et ydre Tryk blev drevet giennem Blæren, tvertimod Tyngdens Love. Ved den simple Tilsætning af Kogsalt til Vandet antager Røret med Blæren Egenskab af en Pumpe, det opsnger Vand med en Kraft, som i mange Tilfælde kommer lig Trykket af en 2 til 3 Tommer hpi Qvægsølvsøile. Naar man tillukker Npret med en meget tynd Hinde, fylder det halvt med fibrinfrit Oxeblod og sætter det i et Glas med varmt Vand (af 37—38" C.) paa den bestredne Maade, saa seer man faa Minutter efter Blodet stige, ganske ligesom Salt- vandet, Vandet strsmmer over i Blodet. At Blodets Indhold af Salte har en stor Del i denne Opstigning, seer man deraf, at det selv samme Phceuomen gientager sig, naar man bringer i Røret istedetfor Blodet det Vand, som lader sig afpresse af Blod, der er størknet i Heden, og som indeholder Kogsalt og Blodets andre Salte. Blærens Evne til at lade Vand strømme hen i den Retning, hvor Saltet befinder sig, afhænger aldeles af Saltet; naar Vaudet paa begge Sider indeholder lige meget Salt, saa finder ingen Over- strømmen Sted; altid strømmer Vandet i den Ret- ning, hvor det meste Salt findes og desto hurtigere, jo stsrreForskielleu er iVandmassernes Saltholdighed.' Naar man bringer et frit Alkali (kulsnre etter phosphorsure Alkalier) i en Kogsaltoplpsning, saa