Chemiske Breve 1854

286 melser, hvrraf den sidste er næsten ufarvet og lidet saltholdigere end Brøndvandet. Giør man det samme Forspg med Brsndvand, som man kommer noget Kogsalt i, saa meget omtrent, som Blodet indeholder (^'4—1 Proc.), saa viser der sig ingen fra den sædvanlige afvigende Urinudtøm- melse; det er neppe muligt at drikke mere end tre Glas as dette Vand, en Følelse af Overfyldthed, Tryk og Tunghed i Maven tyder paa, at Vand, der har samme Saltholdighed som Blodet, behpver en meget længere Tid for at optages i Blodkarrene. Tager man endelig Saltvand ind, hvis Salt- holdighed er noget stprre end Blodets, saa indtræder netop det Modsatte af Opsugning, nemlig Purgering. Som man seer, forandrer Blodkarrenes Evne til at opsnge Vand sig efter dettes Saltholdighed; er det mindre salt end Blodet, saa optages det med største Hurtighed; hvor Saltholdigheden er lige stor, indtræder der en Ligevægt; indeholder Vandet mere Salt end Blodet, saa træder dette Saltvand ikke som det saltfattige ud giennem Nyrerne, men gien- nem Tarmkanalen*). *) "Kogsalt er selv for de raaeste Nationer for det Meste blcven en meget stor Fornødenhed. I ikke faa Lande er det en af de værdifuldeste Handelsartikler. I flere afrikanske Lande gaaer det i Stedet for Penge. I mange Egne i Afrika blive Mennesker solgte for Salt; hos Gallaerne og paa Sierra-Leone-Kysten sælger Brode- ren sin Søster, Manden sin Kone, Forældrene deres Born for Salt; i Egnen om Akkra (Guldkpsten) faaer man for en Haandfuld Salt, den fornemste Artikel næstefter Guld, een, vel ogsaa to Slaver!" „Kun meget saa Nationer afholde fig ganske fra