Chemiske Breve 1854

287 Brugen af Salt (Fors, anfører intet Exempel paa en saadan fuldkommen Afholdelse) eller søge at erstatte det ved Surrogater." (S. 1 og 2). I Sudans nord- lige Biergegne bliver Salt ved den lange Transport saa dyrt, at det kun kan fortæres af de Velhavende. Allerede Mungo Park fortæller, at hos Mandingo- og andre Negerstammer i det Zndre af Landet er det Ud- tryk: han krydrer sin Mad med Salt, eensbetpdende mcd, at han er en rig Mand. Mungo Park folie selv især ved langt Brug af vegetabilsk Næring, medens han nodtes til at afholde sig sra at nyde Salt, en Længsel derefter, som han ikke formanede at skildre med Ord. Ogsaa Callis sorsikkrer, at Beboerne asRankan siælden kunne anvende Salt til deres Spiser, fordi det er for dyrt og en Lurusartikel. Mandingonegerne og Bambaraerne betiene sig kun paa særdeles festlige Dage af Salt." (S. Lehrbuch der Salinenkunde von Karsten. Berlin 1846. S. 720, 724, 754, 755). Der findes Egne, hvor man maa give Dyrene Salt for at holde dem i Live; saaledes dode f. Er. (efter War- den) Husdyrene iBrasiliens nordlige Lande, naar man ikke gav dem en bestemt Portion Salt eller Saltvand; og i Columbien bleve (efter Ro ulin) Hundyrene mindre frugtbare, naar Qvæget ikke forefandt Salt i Planter, Vand eller Jord, og Hiorden gik da hurtigt til Grunde. (Moglin'sche Annalen II. 1847 S. 29). I et af det medicinste Akademi i Bryssel kronet Pris- strift om Brugen af Salt siger vr. cl o Saive: Kog- salt forøger Hankionnets Frugtbarhed og Hunkionnets Befrugtelsesevne og fordobler Midlerne til at ernære Fosteret. I Pattetiden gior det Salt, som Moderen faaer, den Diende stærkere, og Mælken rigeligere og mere nærende. Salt sremflynder Værten — gior Faare- nes Uld finere. Kiod af Dyr, som erholde rigeligt Salt, er mere velsmagende, nærende og lettere at for- døje, end Kiod af de kiodædende Dyr, som ikke modtage Salt i deres Næring, (lournal <lo Lluinio medie-tie. 1849. S. 127).