Chemiske Breve 1854

18 troede mange af de mest udmærkede Naturforskere paa Muligheden af, at Vand kunde forvandles til Jord, og denne Meniug var saa udbredt, at den Tids største Chemiker, Lavoisier, fandt sig foranlediget til i en Ncekke af smukke Forsøg at underkaste de Grunde, hvorpaa den stpttede sig, en Undersøgelse og godtgipre Vildfarelsen. Forestillingen om, at Kalkdannelsen under Hønseæggenes Udvikling opstod af Jern og Metalilter i den dyriske og vegetabilske Livsproces, fandt endnu i dette Aarhnndrede varme og skarpsindige Forsvarere. Ubekiendtskab med Chemi og dens Historie er Grunden til den meget latterlige Selvovervurde- ring, hvormed Mange see ned paa Alchymiens Tidsalder, som om det var muligt eller tænkeligt, at de kundskabsrigeste og skarpsindigste Mcend igien- nem mere end tusinde Aar, en Baco af Verulam, Spinoza, Leibnitz, kunde have holdt paa en Anskuelse, der var blottet for al Grund og manglede Rod. Maa man ikke tvertimod forudsætte som al- deles utvivlsomt, at Ideen om Metalforvandling stod i fuldkommneste Overensstemmelse med alle den Tids Iagttagelser og ikke i Modsigelse med nogen af dem? Paa Videnskabens første Udviklingstrin kunde Al- chymisterne ingen anden Forestilling have om Me- tallernes Natur, end den, de havde, iugen anden Forestilling var tilladelig eller mulig, den var der- for naturlovmæssig nødvendig. Uden denne Idee vilde Chemien ikke være til i sin nuværende Fuld- endthed, og for at kalde den tillive og i 1500 eller 2000 Aar at bringe den til det Standpunct, hvor-