Chemiske Breve 1854

366 og Jordsalte ingen Plantefibrin, ingen Plantecasein; om Phosphorshren i den phosphorsure Kalk, som vi i Træernes Bark see at udskille sig i saa stor Mængde som Excrement, vide vi, at den for vore Kornsorter og KjMenurter er uundværlig til Frs- dannelseu. Hvor forskiellige fra Sommerplanterue ere ikke de stedsegrønne Vcexter, Fedtplanterne, Mosser, Naaletrceer og Bregner! Sommer og Viuter op- tage de paa euhvcr Tid af Dagen Kulstof gienuem deres Blade, ved Absorption af Kulsyre, som den »frugtbare Jord ikke kan levere dem; deres læder- agtige eller kipdfulde Blade holde med stor Kraft det opsugede Vand tilbage, de miste i Sammen- ligning med andre Vcexter kun lidet deraf ved For- dunstning. Hvor ringe er endelig den Mængde Mineral- substanser, som de nnder deres næsten uafbrudte Vcext i Aarets Løb fratage Jorden, naar vi sam- menligne den med den Mængde, som f. Ex. en Hvedeavl af lige Vægt i tre Maaneder modtager fra Jorden! Naar det om Sommeren mangler paa Fugtig- hed, ved hvis Hicelp Planten erholder af Jorden de for den fornødne Alkalier og Salte, saa bemærke vi et Phænomen, som i tidligere Tid var os aldeles uforklarligt, da man ikke kendte de mineralske Næ- ringsstoffers Betydning for Plantelivet. Vi see nemlig, at Bladene uær ved Jorden, som først og fuldstæudigst havde udviklet sig, tabe deres Livskraft Uden nogen synlig skadeligt indvirkende Aarsag, de skrumpe sammen, blive gule og falde as. Dette