Chemiske Breve 1854

367 Phænomen viser sig i fugtige Aar ikke i denne Form, man bemærker det ikke paa stedsegrønne Væxter og kun i siældne Tilfælde hos Planter, som skyde lange og dybe Rødder; det viser sig kun Efteraar og Vin- ter hos perennerende Vcexter. Aarsagen til. denne Afdven er nu Enhver klar. De fuldstændigt udviklede tilstedeværende Blade op- tage uafbrudt af Luften Kulsyre og Ammoniak, som gaae over til Bestanddele af nye Blade, Knopper og Skud; men deune Overgang kan ikke fiude Sted udeu Medvirkuiug af Alkalier og de øvrige Mine- ralbestauddele. Er Jorden fugtig, saa holdes Til- førselen uafbrudt vedlige, Planten beholder sin le- vende grønne Farve; men afbrydes deiluc Tilfprsel i tørt Beir as Mattgel paa Baud, saa finder der i Planten selv en Deliug Sted. De mineralske Be- standdele af de alt uddannede Blades Saft fra- tages dem og anvendes til Uddannelse for uuge Skud, og med Frøets Udvikling bliver deres Livs- evne fuldstæudigt uudertrhkt. De visneude Blade indeholde kun Spor af opløselige Salte, medens Knopper og Skud ere overordentlig rige derpaa. Paa den anden Side see vi, at mauge Væxter, især Kiokkeuurter, der voxe i eu med Salte for- rigeligt forshuet Jord, paa Grund af en Overflp- dighed af opløselige Miueralbestanddele, afsondre Salte paa Bladenes Overflade, hvilke bedække Bla- det med et hvidt filtet Lag; som Følge af disse Udsvedninger sygne Planterne, deres organiske Virk- somhed aftager, deres Væxt forstyrres, og uaar denne Tilstand varer ved i længere Tid, saa døer Planten bort. Denne Erfaring givr man navnlig