Chemiske Breve 1854

368 med bladrige Planter af stor Overflade, som ud- dunste en betydelig Mængde Vand. Hos Roer, Græskar, ZErter indtræder denne Sygdom for det Meste, naar Jorden efter vedhol- dende tørt Veir paa en Tid, da Planten er nær ved sin Uddannelse, men dog endnu ikke er fuldt Udviklet, giennemvcedes af heftige, men kortvarige Regnskyl, og naar derpaa atter følger thrt Veir. Ved den indtrædende stærkere Fordunstning kommer med det giennem Rødderne opsugede Vand en langt større Mængde Salte op i Planten, end den kan forbruge. Disse Salte slaae ud paa Overfladen af Bladene og virke der, naar Bladene ere urteagtige og saf- tige, som om man havde overgydt dem med Salt- oplysninger af en større Saltholdighed end deres Organismus taaler. Af to Planter af samme Slags træffer denne Sygdom altid den, som staaer sin fuldstændige Uddaunelse nærmest; er den ene Plante senere plantet eller er den Lleven længere tilbage i sin Udvikling, saa bidrage de samme Aarsager, som indvirkede skadeligt paa den anden, til at fremme dennes Udvikling. I Journal ok llm no.v-n ^jrrieullural Society ok LnAlancl I. XI part. II fandtes i forrige Aar (1851) en Afhandling af Mr. Ph. Pusey om de landøkonomiske Kundskabers Fremskridt i de sidste 8 Aar, hvori han flutter sin Betragtning over ChemienS Indflydelse paa Landvæsenet paa følgende Maade: „Dm af Li eb i g overilet antagne Mineraltheori, at Hosten stiger eller falder i directe For- hold til Markens Rigdom eller Armod paa Mineralsub- stanscr, som tilføres i Giodningen, har faaet sit Dodsstsd