Chemiske Breve 1854

59 tagne for Aarsagerue selv, saa gialdt Bundfceld- ningerne i Urinen, Tartarus, for Aarsag til mange Sygdomme. I Paracelsus's Aand antoge denne Tids Ideer Legemlighed, og da han derpaa, nogle Aar ester at Luther havde brændt den pavelige Bulle, følgende dette Exempel, i Basel overgav Galens og Avicennas Værker til Luerne, saa havde deres Rige en Ende. Man havde forladt Naturen, saa siger Para- cel sus, og hengivet sig til tomme Drømmerier, derfor henviste han til Naturens aabne Bog, „som Guds Finger havde skrevet"; Solen, ikke en stak- kels Studerelampe skulde give det rette Lhs; Vi- nene, der have Lyst til Erfarenhed, de ere de rette Professorer. Naturen er uden Falskhed, retfærdig og fuldkommen; af Bogvæsen og menneskeligt Phan- tasivcerk er Forvirring og Spilfægteri fremvoxet. „Efter mig", saaledes begynder hau sit Uai unum, „ikke jeg efter Eder, Avicenna, Rhases, Ga- len, Mesnr! Efter mig og ikke jeg efter Eder, I fra Paris, I fra Montpellier, I fra Schwaben, I fra Meissen, I fra Kölln, I fra Wien, og hvad der ligger ved Donau og Rhinstrpmmen, I Ner i Havet, Du Italien, Du Dalmatien, Du Athen, Du Græker, Du Araber, Du Israelit! efter mig og ikke jeg efter Eder, mit er Monarchiet." I Paracelsus afspeile sig alle hans Tids Ideer, Feil og Vildfarelser. I ham kæmper en gi- gantisk Kraft mod ydre hemmende Lænker. Han er instinctmcessig, men ubevidst paa den rigtige Vei. Forgiæves søger han den i det ham omgivende