Chemiske Breve 1854

 Vildnis; derfra hans Modsigelser og hans Sønder- revethed. — Men hans Ord giver et Aarhundrede Retningen; „den sande Brug af Chemien er", siger han, „ikke at gipre Guld, men at be- rede Lægemidler." Ved Paracelsus kom Chemien ud af Guldkok- kenes Hænder i bedre oplærte og mere dannede Læ- gers Tieueste, og da han og hans Efterfølgere selv beredede deres Lægemidler, saa hprte fra nn'af chemiske Kundskaber og Bekiendtflab med chemiske Operationer til Lægens væsentligste Fornødenheder. I 16de og 17de Aarhundrede bevægede sig endnu altid Forklaringerne om skinlte Qvantiteters Tilstede- værelse, indtil udvidede Erfaringer førte til den vig- tige Sandhed, at Egenskab og Materie i Gierniugen ere uadskillelige; for os ere de, adskilte, ikke mere tænkelige. Endnu længe efter Paracelsus troede man, at den chemiske Operation var for Lægemidlet, hvad Maven er for Spiserne, hvoraf Blodet opstaaer. Ved tre Gange at sublimere det cetsende Qvægsølv- sublimat med metallisk Qvcegsplv, vandt man Calo- mel, ved en ni Gange gientaget Sublimation psnueea Nereuriali!;. Platos beanndende Grundaarsager, som skulde betinge de vitale Kræfter, forene sig hos Paracel- sisterne til den Archæus, der har sit Sæde i Maven og, begavet med alle Menneskets Lidenskaber, re- gierer Fordvielseu, Bevægelsesphænomeuertte og Sice- lestemttingen. Naar man betænker den grundige Foragt, hvor- med Medicinen nutildags seer ned paa Paracel-