Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

ej skal ske Afbræk«*). Det hjalp imidlertid Altsammen ikke, Bonnix arbejdede med fremmede Penge, og 1675 ligger han i Strid med en Herman Brechling, som først kaldes Boghandler, senere Assessor i Kommercekollegiet, og som synes at have haft en forholdsvis anseelig Kapital i hans «Pibeværk»7. Stridens Udfald fejendes ikke, men den Bonnixske Fabrik forsvinder, og der omtales nu ikke nogen dansk Pibefabrik før i 1746, 70 Aar senere. Inden vi gaa over til dette nye Afsnit i Udviklingen, skulle vi imidlertid kaste et Blik paa Forholdene i Norge. Vi saa ovenfor, at Tobaken udbredte sig hurtigt i Danmark, men Udviklingen har om muligt været endnu hurtigere i Norge. Allerede mellem 1612 og 1614 synes Tobak at have været kjendt i Bergen, og ved Forordning af 29. Juli 1632 forbyder Kristian IV, da lian har erfaret «den store Skade, som Tobaksdrikken Undersaatterne udi vort Rige Norge tilføjer», at der maa indføres Tobak til dette Land, et Forbud, der dog hæves igjen i 1643, rigtig- nok kun imod en Told af to Mark paa hvert Pund; det har naturligvis ikke været muligt at overholde Forbudet. AtNordmændene have været i høj Grad hengivne til Nydelsen af Tobak, fremgaar endnu af et Par andre Data. 1640 skriver Kristian IV til Korfits Ulfeldt om at skaffe Tobak til Uaadens norske Søfolk, som, hedder det, «næppe skal kunne længe uden det Tøj blive sunde; de tage det gjærne an istedenfor Frokosten». Og nok saa oplysende er det, at Norske-Lov indeholder et Paabud om, at Sø- folk skulle straffes for at «drikke» Tobak, medens der i *) Efter Toldrullen af 1. Maj 1672 var Tolden 4, 5 eller 6 Sk. pr. Dusin, eftersom Skibet, som indførte dem, var et «Defensions»- Skib, et indenlandsk eller udenlandsk Skib.