Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

12 Danske-Lov ikke findes noget tilsvarende Bud8. Nord- mandene maa i Henseende til Tobakens Brug eller rettere Misbrug langt have overgaaet de Danske, og det vilde derfor være ganske naturligt, om man tidligt traf paa en norsk Pibefabrik, men den første mig bekjendte forekommer først langt inde i det 18. Aarhundrede. Under 29. Januar 1759 udkom en Plakat, som forbød al Indførsel af Tobaks- piber til Norge, eftersom den af Jacob Boy i Bragnæs (Drammen) oprettede Fabrik «skal befindes i den Stand», at derpaa kan forarbejdes gode og forsvarlige Varer til billige Priser og i saadan Mængde, at Landet derfra kan forsynes. Jacob Boys Privilegium var af 13. Marts 1752. Senere kom der ogsaa Pibefabriker i eller ved Bergen, Moss, Kristiania og Drøbak. Den bergensiske Fabrikejer var Borgermester D. P. Fasmer9. Vende vi nu tilbage til Danmark, se vi, at en Borger i Kjøbenhavn Niels Eriksen under 12. Januar 1746 faar 10 Aars Eneret paa i Kjøbenhavn og Sjællands Stift at have en Tobakspibefabrik10. Fabriken er imidlertid næppe kommen i Stand, thi da Englænderen Salomon Burton sidst paa Sommeren 1747 ansøger om et lignende Privi- legium, attesterer Kjøbenhavns Urtekræmmerlav, at «nogen Pibemager findes for nærværende Tid ej herudi Staden», og Burton faar under 13. November s. A. det ønskede Privilegium, hvorefter Fabriken kommer i Gang ude paa Kristianshävn11. Nu var man imidlertid naaet langt frem i den Drivhuskultur, som Datiden fandt rigtig overfor In- dustrien, og som saa fortræffeligt illustreres ved Forord- ningen af 16. Juni 1741 om adskillige Slags fremmede Klædevarer, som hverken maatte sælges, forarbejdes eller bæres her i Landet. Omhuen for de danske Klædefabrikers Opkomst maa have gjort det til en næsten vanskelig Sag at faa