Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

paatalte ulovlige Handel13. Selvfølgelig var Urtekræmmer- lavet ikke nogen stor Magt, men det havde dog en vis Indflydelse, og da dette oftere viser sig overfor den danske Tobakspibefabrikation, skal Lavets almindelige Udvikling her i al Korthed berøres. Alle Handlende synes tidligt at have dannet en samlet Korporation, uden Hensyn til hvad de handlede med; ja selv den korporationsmæssige Sondring, som en Tid synes at have gjort sig gjældende mellem Grossister og Detail- ister14, spillede ingen Rolle; de i 1651 for Kjøbenhavns Kjøbmænd og Kræmmere givne Lavsartikler synes at om- fatte alle Byens Handlende, baade de store og de smaa, kun ikke Høkere og Øltappere15. Denne Enhed vedbliver dog ikke, Forordningen af 16. April 1681 om Kommer- ciens Befordring paabyder (II § 2), «paa det Ålle kan have deres ærlige Ophold», at Negotien i visse Klasser efter Varernes Natur skal adskilles. Den nævner 8 Klasser, men slet saa mange synes der ikke at være blevet. Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerne i Kjøbenhavn faa Lavsartikler under 7. Juli 1688, Urte- og Isenkræmmerne samt Sukker- bagerne under 10. Juni 1693 og Vinhandlerne under 22. December 1694 samt endelig Hørkræmmerne under 10. Oktober 1722. Det er Kjøbenhavns fem bekjendte Handels- lav, vi her se voxe frem; foreløbigt er der kun fire; men under 5. Juni 1807 fik Isenkræmmerne deres egne Lavs- artikler, efter i over 100 Aar at have været i Lav sam- men med Urtekræmmere og Sukkerbagere. Det er en for os underlig Sammensætning, men uden Begrundelse har den næppe været, og vi se da ogsaa, at Urtekræmmere og Sukkerbagere i Forordningen af 4. December 1672 om Medici og Apotekere (§29) ligesom i Forordningen af 19. November 1687 om Udsalg af forskjellige «Species»