Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

18 at indføre udenlandske Piber, og i baade Juli og August 1749 foreligger der nye klagende Ansøgninger fra ham til Regeringen eller rettere Kongen, der gjennem Kom- mercekollegiet var i umiddelbar Forbindelse med Pibefabrik- en, og maatte høre om alle dens Tilskikkelser. Jeg har, skriver Burton, «nu næsten udi tvende Aar med Familie og Læilinge ved min Fabrik meget kummerlig og uden Assistence hidtil retireret mig, men kan nu ganske og aldeles ikke soutenere mig og mins længere*», og derfor ansøger han om et Forbud, hvorefter «Tobakspiber i Al- mindelighed for Sjælland og omliggende Provinser som Kontrabande maa anses og ej fra fremmede Steder riiaa hidføres»; i Mangel heraf vilde han ogsaa være glad ved en forhøjet Indførselstold. Ogsaa disse Begjæringer kom til Urtekræmmernes Erklæring, og de havde mærkeligt nok Intet imod Indførselsforbudet, de ønskede det blot be- tinget af, at Burton til enhvør Tid kunde «fournere dø nødvendige gode og forsvarlige Varer» • Urtekræmmerne vidste nok, hvad de gjorde. Men hertil kom det dog ikke. Ved kgl. Resolution af 8. December 1749 blev Tolden paa Piber, der indførtes til Kjøbenhavn og Sjælland, forhøjet fra 1 til 3 Sk. Dusinet*), og denne Bestemmelse synes at have givet Urtekræmmerlavet større Interesse for Burton og hans Virksomhed. I 1750 er der livlige Underhand- linger i Gang om at overtage hans Fabrik, Lavet ønskede blot, at dens Eneret maatte blive forlænget i 10 Aar, og at opnaa dette synes ikke vanskeligt. Sagen grebes for- retningsmæssigt an, og Lavet kom overens med en af Burtons Kreditorer om, at dennes Fordring paa 1275 Rd. skulde overdrages det for 510 Rd. kontant Betaling, men ) 1 Sk. Dusinet var paabudt ved Toldforordningen af 29. Febr. 1732.