Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

19 i det sidste Øjeblik brast Forhandlingerne. Lavet trak sig tilbage, og Kommercekollegiet stillede sig paa Burtons Side. Lavets Grunde betegnedes som tomme Udflugter, og ved kgl. Resolution af 15. December 1750 fik Burton Tilladelse til at sælge Piber en detail. Lavets forment- lige Eneret hertil blev brudt, og forsaavidt var det gjorte Skridt ikke uden principiel Betydning, men havde Reger- ingen haabet hermed at skaffe sig Burton fra Halsen, slog Beregningen ikke til. Kun i tre Aar havde hans Fabrik bestaaet, og hvad den tilvirkede, var en fra et statsøko- nomisk Standpunkt saare ubetydelig Artikel, men dog havde den trods den vigtigste Sag saa godt som uafbrudt lagt Beslag paa de højeste Statsmyndigheders Opmærksomhed og givet hele Datidens Statsmaskineri nok at bestille. Og som den havde begyndt, vedblev den; i Begyndelsen af 1751 er Burton igjen paa Færde20. I en Ansøgning til Kongen af 31. Marts 1751 lyde hans Klager stærkere end nogensinde. Udi de tre forløbne Aar, siger han, «har jeg ikke fortjent det Brød, jeg burde nyde til mig og min Families Underholdning», og Grunden til denne sørgelige Stilling ser han i den Be- stemmelse, at han ikke maa holde fremmede Arbejdere men skal oplære Danske, hvortil han tog «umyndige fat- tige Tiggerbørn»; 1749 havde han 24 til 30 saadanne. De Bekostninger, som denne Oplærelse paadrog ham, gjorde, at han intet Udbytte fik, men herover harmedes hans «Forlæggere» (d. e. de, med hvis Penge han arbejdede), og nu trængte de ham haardt. Han saa kun Frelse deri, at hans Privilegium fornyedes paa 10 Aar, og at den een Gang forhøjede Indførselstold paany forhøjedes; i saa Fald troede han, at Urtekræmmerne vilde overtage hans Fabrik, men heri forregnede han sig. Urtekræmmerne 2