Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

20 vare ham ikke gunstige. Hans Piber, skreve de, bleve siettere og siettere, «saa at man maa slutte, han ikke haver den udfordrende Videnskab til Værkets Drift og Befordring, som han burde have. Og som Lavet saaledes ikke ubeføjet maatte befrygte at lide og blive forlegen, i Fald det engagerede sig med ham om dette Værk, saa vil eller kan Lavet heller ikke befatte sig dermed». Det er ren Besked, og den tvinger en Mand frem paa Scenen, som hidtil havde været skjult, en af Burtons «Forlæggere» og vistnok hans Hoved-Forlægger, Rebslager Peter App- leby, der forøvrigt allerede nævnes i Privilegiet 1747. Det Navn, som her er nævnt, kjendes endnu; Plad- sen strax til vønstre, naar man over Langebro kommer over til Kristianshavn, hedder stadig Applebys Plads. Den anlagdes (opfyldles) af den her nævnte Mand, som synes at have været saare virksom og driftig. Foruden sit Rebslageri og sin Plads fik han efterhaanden baade et Skibsværft, et Sukkerraffinaderi og en Sejldugsfabrik, den sidste i Odense. Han stod, som man heraf vil se, den industrielle Udvikling nær, og forsaavidt er der intet Overraskende i, at Burton 1747 udtaler, at Appleby har lovet at assistere ham med de Penge, han behøver til en Tobakspibefabriks Anlæggelse, men mærkeligt er det at se den Bevægelse, som denne Oplysning fremkalder i Urtekræmmerlavet. Da Burton nemlig i den Anledning forandrer sin tidligere Ansøgning derhen, at det af ham søgte Privilegium paa en vis Maade skal udstædes til ham og Appleby i Forening, erklære Urtekræmmerne, hvad dog ikke skete, at de selv ville forstrække Burton med de fornødne Midler, «paa det at al Egennytte, hvoraf muligt i Fremtiden Præjudice og Skade for Lavet maatte flyde, kunde forekommes». Appleby synes at have staaet for