Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

21 dem som et Skræmsel, og da 3 Aar efter Forhandlingerne med Burton om Overtagelsen af hans Fabrik briste, er det atter, som det synes, Hensynet til Appleby, der gjør Udslaget. Da Lavet erfarede, hvad det forøvrigt fra først maatte vide, at Appleby var Fordringshaver i Fabriken, blev Burtons Gjæld dem pludselig uoverkommelig. Her er et af disse Fingerpeg, der med Et kaster Lys over en Persons ellers ukjendte Karakter. Appleby har været en driftig men sikkert tillige en kold og beregnende Forret- ningsmand. Burtons gjentagne Klager tyde derpaa, og end mere hans senere Skjæbne21. Under 20. September 1751 blev Privilegiet fornyet paa 10 Aar for Appleby og Burton i Forening med den Forandring, at Forpligtelsen til ikke at holde fremmede Arbejdere bortfaldt, og samtidig blev ikke alene Retten til at udsælge en detail bevaret for Fabriken men en- hver Indførsel af Tobakspiber til Kjøbenhavn blev forbudt. Den forhøjede Indførselstold gik over til et Indførsels- forbud22. Nu skulde man tro, at Fabriken vilde trives, men tværtimod. 1 September 1753 klage Urtekræmmerne over, at Fabriken lader dem savne Piber til Udsalg, og af Svaret, de faa, se vi, at Fabriken er gaaet over paa nye Hænder. Det er Overkrigskommissær Alexander Ross og Lotteriinspektør Jonas Collin, der svare. Appleby synes snarest muligt at have reddet sine Penge ud af Anlægget paa Grundlag af det gunstige Privilegium, som de nye Ejere muligvis have maattet betale dyrt, og sam- tidig er Burton bleven reduceret til Fabrikens Bestyrer; han er ved helt at forsvinde. I September 1752 blev han af Ross og Collin sendt til Hildesheim efter Pibemagere, men fra denne Rejse vendte han ikke tilbage, han blev i Udlandet, og herved kom det til et hvast Sammenstød