Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

22 mellem de nye Ejere og Burtons her efterladte Hustru, Judit Rachel Burton, der ikke synes tilfulde at have kjendt sin Mands reducerede Stilling23. Urtekræmmernes Klage over, at Fabriken lod dem lide Mangel paa Piber, førte til, at det ved Rentekammer- Skrivelse af 3. Oktober 1753 blev dem tilladt at indføre en Del Piber fra Amsterdam mod Erlæggelse af den sæd- vanlige fold, og dette blev ikke det eneste Sammenstød mellem Fabriken og dens Konsumenter. Ved kgl. Reso- lution af 2. Februar 1756 blev det i 1751 udstædte Ind- førselsforbud endog helt hævet, medens det til Gjengjæld tillodes Fabriken at sælge, til hvilke Priser den vilde: i Privilegiet af 1751 vare Priserne fra Kontrakten med Lavet af 1749 bievne slaaede fast. Denne Ordning bestod dog ikke længe; endnu i Maj 1756 vendte man tilbage til Bestemmelserne i Privilegiet af 1751, men nu opstod der en stor Strid mellem Fabriken og Lavet, om hvilke Priser Piberne skulde sælges og kjøbes for. Lavet vilde ikke give mere, end der var fastsat i 1749, medens Fabriken for- drede Noget herudover. Sagen kom for Retten, og Fabriken tabte, men alligevel opnaaede den, at Priserne i Slutningen af 1757 bleve noget forhøjede. Imidlertid var Inspektør Collin traadt fra, han havde i 1755 solgt sin Andel til Lotte- rikollektør Severin Ferslev, og da ogsaa Ross traadte fra (1758), kom Ferslev til at staa som Fabrikens Eneejer. I denne sin Egenskab tilbyder han — det er i Juli 1758 — Lavet Fabriken til Kjøbs, han vil have 6800 Rd. for Fabriken og 4000 Rd. for Gaarden paa Kristianshavn, hvori den drives, men Lavet modtager ikke Tilbudet. 1761 udløb jo Fabrikens Privilegium, og Regeringen havde da den under 27. Marts 1758 konfirmerede Overenskomsten om de forhøjede Priser, udtalt, al Pibetilvirkningen efter