Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

! r ! I 23 Privilegiets Udløb skulde være en fri borgelig Næring; nu komme vi til det for Urte- og Isenkræmmerlavet saa betydningsfulde Aar 176 t24. Endnu skal her kun be- mærkes, at Plakat af 5. Marts 1759 udvidede det i 1751 for Kjøbenhavn udstædte Indførselsforbud til ogsaa at om- fatte Sjælland og Bornholm «til den i Kjøbenhavn op- rettede Tobakspibefabriks bedre Fremgang og Debit», og dette Forbud sattes i Forbindelse med en Række Bestem- melser om Oplag af Piber i Helsingør, Holbæk, Korsør osv., som Fabriken maatte underkaste sig. To Aar før dens Privilegiums Ophør indføres en hel ny Organisation af dens Virksomhed. Det er lovlig sent, men sent har maaske hersom andensteds været bedre end aldrig, skjøndt godt blev det ingensinde med Fabriken. Da dens Privilegium udløb og dermed dens Pligt til at sælge til bestemte Priser, forsøgte den paa at faa højere Priser, og en Skrivelse fra Ferslev herom af 21. Novem- ber 1761 afgik til Urtekræmmerne. Det er ikke over- raskende; men overraskende er det, at Lavet under 30. November samme Aar ansøgte om selv at maatte anlægge en Pibefabrik25. Den Burton-Ferslevske Fabrik stod alt Andet end godt, og var der Nogen, der vidste, hvilke Vanskeligheder den havde haft, saa var det Kjøbenhavns Urtekræmmere. Een Fabrik havde med Nød kunnet be- staa, og nu vilde de anlægge en Konkurrencefabrik. Det ser trods det udstædte Indførselsforbud underligt ud; men Forklaring kan gives, vi maa blot for at forstaa den gaa nogle Aar tilbage i Tiden. Som vi ovenfor have set, vaagede det forenede Urte- og Isenkræmmerlav ihærdigt over sine formentlige Rettig- heder, hvad forøvrigt alle Lav gjorde. Lavenes Herlighed bestod væsentlig deri, at deres Medlemmer vare eneberet-