Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

24 tigede til en vis Næring, og de forfulgte derfor ubønhør- ligt Enhver, der uden at være i et Lav søgte at tilsnige sig Part i dets Næring; man inkvirerede hos ham, lod ham tiltale og dømme, for dømt blev han, medmindre han kunde opvise et særligt kongeligt Privilegium. Saa- danne gaves nemlig, og overfor dem stod Lavene magtes- løse, men til Gjengjæld hadede de dem af fuldt Hjærte. At Urtekræmmerne havde saadanne særligt privilegerede Konkurrenter, fremgaar bl. A. af deres ovenfor nævnte An- søgning af 1744; foruden at klage over deres Svende klage de i den over det Afbræk, de lide ved de Privilegeredes Handel, og Ansøgningen gaar med Hensyn til dette Punkt ud paa at opnaa, at de med specielle Privilegier Udrust- ede fremtidigt kun maa sælge for 20 Rd. eller derover af hver Sort26. Lavet vil med andre Ord have gjort dem til Grossister. Herpaa gaar Regeringen imidlertid ikke ind, og Urtekræmmerne faa efterhaanden mere og mere at klage over. Som det vil erindres, fremkaldte Lavet i 1744 en Række Bestemmelser, der i mange Tilfælde gjorde det saagodtsom umuligt for en Urte- eller Isenkræmmersvend at blive selvstændig. Lavet triumferede, men Glæden var ikke af Varighed. Bestemmelsernes Strænghed fremkaldte en Række Undtagelser. Kongen befalede, at den og den Svend, der derom havde ansøgt, skulde optages i Lavet, uden Hensyn til at han ikke fyldestgjorde Lovens Ord, og hertil kom, at det ved Plakat af 1. November 1748 blev indskærpet, at det «maa være Alle og Enhver uden Forskjel tilladt at handle med Ostindiske og Kinesiske Varer, som med det kgl. oktr. Asiatiske Kompagnis Skibe enten allerede ere hjembragte eller herefter maatte an- komme». Urtekræmmerne følte sig ilde tilmode, og den