Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

26 Skæbne, som Bønskriftet fik. Magistraten stillede sig paa Lavets Side, den holdt for, at det for en By kom an paa at have en Del gode og formuende Borgere, som kunde svare Skatter og Afgifter, men Generalprokurøren, som ogsaa blev hørt, gav Sagen en hel anden Vending. Generalprokurøren var den retslærde Henrik Stampe. Efter Urte- og Isenkræmmernes Lavsartikler af 1693, skrev han, skal «En endelig anvende 11 Aar paa at lære dette vigtige Haand værk, førend han paa egen Haand maa tillades at øve det. Jeg ønskede at vide, hvad det egent- lig er, og hvori det bestaar, som de i disse 11 Aar maa lære, og jeg er vis paa, at det ikke er mere, end de fleste af dem kunde lære i 11 Maaneder og mange af dem udi 11 Uger; da jeg forudsætter, at den, der antages som Urtekræmmerdreng, forhen maa have lært at skrive og regne.« Og disse Læreaar ere bievne forlængede: «Altsaa bruger En nu 14 Aar til at lære denne vanske- lige Profession, og naar de 14 Aar ere forbi og han be- standig i den Tid, han haver været Svend, haver været lykkelig nok til at faa Tjeneste, saa kommer han dog derfor ikke i Lavet»; Stampe gaar her over til at omtale Fordringen om, at den Svend, der vil optages i Lavet, skal eje 1000 Rd. Han er indigneret. «Saaledes sporer man overalt en Aand, som helder til Monopolier og som gjør, at Folk i Almindelighed ikke tænke paa at ernære og om muligt berige sig ved Arbejdsomhed og Flittighed, hvorved de kunde sættes i Stand til at give bedre Kjøb og bedre Varer eller Arbejde, men alene ved Tvang eller ved det, at Folk blive nødte til at søge til dem og betale dem for deres Varer og Arbejde, hvad de forlange, da der ikke er Andre, de kunde henvende sig til». Stampe vender sig mod Datidens Lavsvæsen i det Hele og moti-