Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

27 verer udførligt sit Standpunkt, men derfor glemmer han ikke Sagens Udgangspunkt, Urte- og Isenkræmmerlavet. Han finder, som man vil kunne forstaa, at de med spe- cielle Privilegier udrustede Handlende have gjort Nytte, og endelig siger han: «Men da Urtekræmmerne med saa- dan Tillid beraabe sig paa deres Lavsartikler, saa spørges, hvorvidt de paa deres Side have opfyldt og efterkommet dem. Udi deres Lavsartikler finder jeg kun en eneste Post, som egentlig, kan siges at være til Fordel for det Almindelige og sammes Bedste, thi alt det øvrige er for Urtekræmmerne selv», og nu citerer han det ovenfor nævnte Stykke af Artiklernes g 8, hvori det lægges Lavet paa Sinde at fremme den indenlandske Industri, hvorpaa han fortsætter: «Jeg ønskede at vide, hvorvidt de have efterkommet dette Stykke af deres Lavsartikler;' hvormange af de Slags Varer, de handle med, nu fremfor den Tid, da Artiklerne for 67 Aar siden udkom, frembringes, fa- brikeres og forarbejdes her i Landet, og hvad Lavet dertil har bidraget. Jeg frygter, det ved nøjere Undersøgning vilde befindes, at de derudi have været langt mere hinder- lige end beforderlige. Jeg ønskede at vide, hvor de Poler- og Slibemøller ere, som Isenkræmmerne have ladet ind- rette». Det cr ubehagelige og nærgaaende Spørgsmaal, og dobbelt ubehagelige, fordi baade Kommercekollegiet og Kancelliet sluttede sig til dem. Under 10. April 1761 udgik der et kongeligt Reskript, hvis Urtekræmmer-fjendt- lige Karakter allerede ligger deri, at det udtaler, at Kongen en Gang for alle vil have besluttet, at intet nyt Lav efter- dags maa oprettes. Dets § 9 paalægger dernæst Kjøben- havns Magistrat at skaffe de af Stampe fremsatte Spørgs- maal besvarede, og dets g 10 ikke alene godkjender den