Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie
Forfatter: Camillus Nyrop
År: 1881
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 59
UDK: 666.66 IB gl
DOI: 10.48563/dtu-0000036
Emne: Særtryk af "Nationaløkonomisk tidsskrift". XVII. Forøget med forord og register.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
i Plakaten af 1. Novbr. 1748 indskærpede Frihandel med The,
Kaffe o. lign, men udtaler, at Kongen yderligere vil be-
vilge dem, som derom gjøre Ansøgning, at handle med
«de Varer, som frembringes heri Landet eller komme fra
de kongelige Kolonier» saasom Sukker, Sæbe o. s. v.
Urtekræmmerne vare fuldstændigt slaaede, det paalagdes
dem endog, «saafremt de ikke ville have deres Lavsartikler
og Privilegier forbrudte», saa vidt muligt at stræbe efter,
at de Varer, hvormed de handlede, her bleve producerede
og forarbejdede»27.
Nu vil man utvivlsomt kunne forstaa, hvorfor Urte-
kræmmerne ansøgte om at maatte anlægge en Tobakspibe-
Fabrik. Under 20. April 1761 tilskrev Kjøbenhavns Magi-
strat Urte- og Isenkræmmerlavet om det 10 Dage gamle
kgl. Reskript, og allerede under 27. April afgav det en
«underdanigst og allerydmygst Erklæring», der i sin
Helhed lyder saaledes:28
Iblandt de almindelige Varer, som Urtekræmmerne
efter deres Lavsartikler handler med, ere ikkun faa, som
her kunne produceres, og af de fine Specerier aldeles
ingen. Ikke desto mindre da Hs. kgl. Maj. for nogle
Aar siden bevilgede flere Sukkerraffinaderiers Anlæg her
i Staden, have de ladet sig være angelegne i den Part
at vise deres allerunderdanigste Lydighed, idet at en
af Lavets Interessenter for egen Regning haver anlagt
et Sukkerraffinaderi. De fleste af Urtekræmmerne (for-
uden at interessere udi andre Sukkerværker) har nu
ligledes oprettet et andet Raffinaderi. En anden af
Lavets Interessenter vedligeholdt i nogle Aar et Perle-
gryns Værk ved Kallimdborg, indtil han, fordi det var
saa langt fraværende og han ikke kunde have det for-
nødne Tilsyn dermed, havde tabt imod et Par tusinde
Rd. derved og saaledes maatte forlade det, men imid-
lertid er dog samme Værk endnu i Andres Hænder og
drives. Hvad Isenkræmmerne bétræffer: da foruden
det, at de soutinere og favorisere de herværende Haand-
værker med at tage, af hvis de her af Jern- og Staal-