Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

36 P. M. Ved Samlingen under 12. Juni h. a. af Sessionen og nogle Interessenter blev besluttet at tilskrive og bekjendtgjøre fir. Johan Casse, at da ej han holder længere aaben Bod, men haver anlagt Pibefabrik, vilde Lavet ej incommodere Dennem med atbivaane Sessionen og altsaa i Deres Sted udnævnt en anden Lavets Interessent. Kjøbenhavn d. 30. December 1793. Lorentz Bertelsen. Nu averterede Gasse, at han havde Forraad af «Pave-, Kejser-, Konge-, lange Maals og Bønderpiber af lige God- hed med de hollandske og til lige saa billig Pris,» og Patrioten Werner H. F. Abrahamson skrev et langt an- befalende Stykke om Kjøbenhavns Tobakspibe-Fabrik i Minerva (1794, III, S. 180—186), hvori han udtalte sin Harme over de mange Penge, der gik ud af Landet for Tobakspiber, efter hans Regnestykke to Tønder Guld. Han anslog det aarlige Forbrug af Tobakspiber her i Landet til 800,000 Dusin, nemlig 2 Dusin paa hver Smøger, og disses Antal satte han til 400,000. Imod hele dette Stykke optraadte Urtekræmmernes Oldermand J. C. Friborg, der reducerede de 800,000 Dusin til 500,000, for hvilke der højt regnet kun udgik næsten 50,000 Rd. af Landet, og Fr. Thaarup reducerer Tal- lene endnu yderligere, han skriver: «næppe udgaar 10,000 Ild. af Landet for hollandske Piber, naar man gjør Reg- ningen rigtig»42. Naar Friborg optraadte i denne Fejde, var det væsent- lig for at forsvare Urtekræmmerne mod den Beskyldning for Antipatriotisme, som der laa i Abrahamsons Artikel. Friborg paastaar, at Byens Urtekræmmere altid have støttet de her anlagte Tobakspibe-Fabriker, men hans Artikel maa dog nærmest betragtes som et Indlæg i den endnu