Danmarks Kridtpibefabrikation
En industrihistorisk Studie

37 verserende Sag mellem Urtekræmmerne og Johan Casse. 1794 søgte denne paany at formaa Urtekræmmerne til at overtage lians Fabrik, og da de ikke vilde, klagede han til Kommercekollegiet over deres «urigtige Omgang» imod ham, hvilket igjen foranledigede en skarp Erklæring fra dem; ja begge Parters Udtryk vare saa stærke, at Sagen kom for Domstolene. En fleraarig Proces begyndte, og under den sov Casses Fabrik hen. Det hjalp ham ikke, at han Aar for Aar fik en stadigt voxende Prioritet af Statsmidler i sin Ejendom, Fabrikken stod ikke til at redde43. Og som det gik Casses Fabrik, saaledes var det kort før gaaeten af Englænderen James Davenport med Interes- senter 1791 paa Bornholm anlagt Tobakspibefabrik44. Da Aarhundredet skiftede, var Tobakspibefabrikationen i Danmark snart «en saga blott». Stor havde den aldrig været. Da Fr. Thaarup i 1795 efterregner, om, som af Friborg anført, «de Piber, som Landalmuen bruger, hvoraf ingen indføres udenlands fra, men som alle fabrikeres i Lolland, Falster, Jylland og fl. Steder», tør ansættes til 300,000 Dusin om Aaret, skriver han saaledes: «Fabriken ved Drammen forarbejder omtrent ved 3 Personer 1200 Gros Bønderpiber til 32 Sk. Grosset. Lad os for Fabrik- erne ved Kristiania og Moss, ved Aalborg og Stubbe- købing og ved Altona antage samme Tal, saa blev det i Alt for 6 Fabriker 18 Mennesker og >7200 Gros Piber. Og Altonas tilvirkede dog i 1791 kun 661 Gros. 7200 Gros er 86,000 Dusin. Dette afviger langt fra 300,000 Dusin»45. Den Gren af den danske Keramik, som omfatter Pibetilvirkningen, er kun ubetydelig men paa Grund af sin Forbindelse med Datidens Lavsvæsen og sin Deltag-