Materiallære 1915

- 89 — De alkaliske Jordarters Metaller. 96. Hertil hører Calcium, Baryum, Strontium og Bly. Det sidste adskiller sig dog i flere Henseender fra de første; bl. a. maa det paa Grund af sin Vægtfylde henregnes til de tunge Metaller. Deres Salte er næsten alle farveløse,, naar Syren ikke er farvet, og de fleste af dem er uopløse- lige eller tungtopløselige. Calcium. Ca = 40. 97. Calcium findes ikke frit i Naturen, men i Forbin- delser er det et af de mest udbredte Grundstoffer. Del fore- kommer navnlig som Calciumkarbonat, Calciumsilikat og Calciumfosfat i mange Mineraler. Endvidere findes det som Fosfat i Hvirveldyrenes Knogler. Calcium er et hvidt Metal med Vægtfylde 1,6. Det ligner meget Alkalimetallerne, er blødt, ilter sig let i Luften og sønderdeler Vand under Brintudvikling og Dannelse af Cal- ciumhydroxyd; men Brinten antændes ikke, og Virkningen er i det hele taget langt mindre voldsom. 98. Calciumilte (brændt Kalk) Ca O er el fast, hvidt Stof, der næsten er usmelteligt (Smeltepunkt ca. 3000°). Ved Henliggen i Luften oplager det Vand og Kulsyre og omdannes derved til Calciumkarbonat. Det fremstilles ved Ophedning af Calciumkarbonat, hvor- ved der bortgaar Kulsyre, Ca CO3 = Ca O + CO2. Fremstillingen sker i særlige Ovne og kaldes »Kalk- brænding«*). Overhældes brændt Kalk med Vand, op- tager den dette under stærk Varmeudvikling og Dannelse af 99. Calciumhydroxyd (Kalkhydrat, lædsket Kalk) Ca (OH)2. Hvis der kun tilsættes lidt Vand, fremtræder Kalkhydratet som et fint, hvidt Pulver, der kaldes Melkalk. Tilsættes der mere Vand, faas Hydratet som en fed Dejg. Har den kulsure Kalk under »Brændingen« været udsat for ) Nærmere herom i Afsnittet »Kalkmørtler«.