Materiallære 1915

— 98 — Nikkel og Kobolt. Ni = 58,7 Co =59,!. 128. Nikkel forekommer vel i fri Tilstand i Naturen, men det udvindes hyppigst af Malme, der i Reglen tillige indeholder andre Metaller, f. Eks. Jern, Kobber og Kobolt. Det er et graaligt Metal, der staar sig godt i Luften, men temmelig let angribes af Syrer. Vægtfylden er 8,9. Det er sejgt og strækkeligt samt svejseligt. 129. Af Nikkelsaltene skal her kun omtales: Nikkel- am m o n i u m s u 1 f a 1 (svovlsurt N i k k e 1 i 11 e - A ni m o n i a k) Ni S()4, (NHi)2 SO4, der benyttes til galvanisk Fornikling. 130. Kobolt findes i Reglen sammen med Nikkel og ligner dette i sine Egenskaber. Størst Betydning har Sili- katet, der er smukt blaat. Dobbeltsaltet med Kali kaldes Smalte og benyttes til blaa Emaillering paa Jern og Kera- mik samt til Porcelænsmaling. Jern. Fe = 56. 131. Jern findes meget udbredt i Naturen, men fore- kommer kun sjeldent frit (Meteorsten), og da i saa smaa Mængder, at det er uden praktisk Betydning. Til teknisk Brug udvindes det i Reglen af iltholdige Malme, af hvilke de vigtigste er: Magnetjernsten (Jernmellemilte), der navnlig findes i Sverrig. Det er en sort, meget tæt og ren Malm. Jernglans og Hæmatit eller Rødjernsten (Jernilte), der ligeledes lindes i Skandinavien. .Jernspat (kulsurt Jernforilte), der findes i Østrig og, forurenet med Ler, som Lerjernsten i England og Tyskland. Br un j ernsten og Myre ni a 1 m (Jerniltehydrat), der dannes paa Bunden af Moser og Søer med jernholdigt Vand. Desuden forekommer Jern i Svovlkis, der benyttes til Svovlsyrefabrikation, og i organiske Forbindelser, navnlig i Blodet. Rent Jern kan fremstilles ved at gløde .Jernilte i en