Materiallære 1915

— 99 — Brintstrøm, og det er da ofte »pyroforisk«, □: det ilter sig i Luften under saa stærk Varmeudvikling, at det kommer i (ilød. I kompakt Tilstand er det sølvhvidt og blødt. Det teknisk anvendte Jern er aldrig rent, men indeholder bl. a. Kulstof. Om dets Egenskaber og Frem stilling se Afsnittet ».Jern og St aal«. 132. Som nævnt optræder Jernet med forskellig Valens og danner to Rækker Forbindelser, nemlig en Række, hvor det er divalent, og disse Forbindelser kaldes Jernforilte- f o r bindeiser eller Ferro forbindelser, og en anden Række, hvor det optræder trivalent og danner J em ilte- eller Ferriforbindelser. 133. Af Ferroforbindelserne skal omtales: Jernforilte (Ferrooxyd) Fe O er et sort Pulver, der kan faas ved forsigtig Reduktion af Jernilte. Ferrosulfat (svovlsurt Jernforilte, Jernvitriol) Fe SO4 danner grønne Krystaller, der ved Ophedning afgiver Krystal- vand og derved affarves. Det kan fremstilles ved at opløse Jern i fortyndet Svovlsyre eller af ristet Svovlkis. Det be- nyttes til Fabrikation af Blæk og til Sortfarvning af Læder. Ferrokarbonat (kulsurt Jernforilte) Fe CO3 forekommer i Naturen som .Jernspat og blandet- med Ler eller Kul som Lerjernsten eller Kul jerns ten. Det er noget opløseligt i kulsyreholdigt Vand, men udskilles let heraf som Jernilte- hydrat, naar Vandet udsættes for Luftens Paavirkning (»Rust« i Vandet). 134. Ferriforbindelser: Ferrioxyd (Jernilte) findes i Naturen som .Jernglans, Hæm atit og Rødjernsten. Det findes undertiden som løse, afsmittende, lerholdige Masser, der kan anvendes som Bød kridt; ligeledes forekommer det som Pulver, Okker, i Naturen. Det kan fremstilles ved al riste Jernvitriol og derefter underkaste det en tør Destination. Det benyttes til Polering af Metaller og Sten under Navn af »Pol er rødt«, og til Malerfarve under forskellige Navne som »Kolkotar«, »Engelskrødt«, »Jern mønje«, »Dodenkop« o. a. Ferrihydroxyd (Jerniltehydrat) Fe(()H)3 forekommer i