Materiallære 1915

100 — Naturen som Myremalm og Brunjernsten og dannes paa metallisk Jern, der er udsat for Angreb af Luft og Vand, som Rust (se Afsnittet »Jernets Rusten«). Rust er et rødbrunt, porøst, hygroskopisk Stof, der ikke beskytter det under- liggende Metal mod yderligere Angreb, men tværtimod frem- mer yderligere Rustdannelse. Ferrisilikat (kiselsurt Jernilte) findes i Naturen og i brunt Flaskeglas. 135. Foruden de her nævnte Forbindelser danner Jern andre, der ikke direkte kan indordnes under lo foran omtalte Grupper. Af saadanne Forbindelser skal omtales: Jernmellemilte Fe3 O4 kan betragtes som en Forbindelse af Jernforilte og Jernilte Fe O 4- Fe2 O3 --- Fe3 ()4. Det forekommer i Naturen som den vigtige Jernmalm Magnetjernsten. Hammerskæl, der dannes ved Jernets Glødning i Luft, og som springer af ved Smedningen, er ligeledes Jernmellemilte. Svovlkis Fe S2 forekommer hyppigt i] Naturen. Det er et guldgult Mineral, der findes i temmelig store Mængder enkelte Steder f. Eks. Skandinavien og Spanien. Opvarmer man Svovlkis uden Luftens Adgang, vil den afgive Halvdelen af sit Svovlindhold Fe S2 == Fe S -j-- S, og den kan paa Grund af sit store Svovlindhold brænde under Udvikling af Svovlsyrling. Svovlkis indeholder ofte noget Kobber. Den benyttes til Fremstilling af Svovl og Svovlsyre og til Udvinding af Jern og Kobber. Ferrocyankalium (gult Blodludsalt) K4Fe(CN)6 er et gult, krystallinsk Stof, der tidligere fremstilledes ved at gløde Jernspaaner og Potaske med dyrisk Affald, f. Eks. Blod, Horn, Læderstumper o. Ign., i lukkede Beholdere. Nu frem- stilles det hyppigst af Rensemasse fra Gasværkerne. Det er letopløseligt i Vand og ikke giftigt. Det bruges til Frem- stilling af Cyankalium og til »Indsætning«, □: overfladisk Hærdning af Smedejern.