Materiallære 1915

102 — Krom. Cr = 52,5. 137. Krom findes ikke frit i Naturen, men forekommer hyppigt i Forbindelse med Jern (Fe O, Cr2 O3, Kromjern- sten). Selve Metallet har ikke stor Anvendelse, men del bruges dog til Legering med Jern (Kromstaal). Derimod danner det vigtige Forbindelser, der næsten alle er farvede og benyttes til Malerfarver. Sølvgruppen. 138. Hertil hører Metallerne Kobber, Kvægsølv og Sølv. Af disse er Sølv altid monovalent, medens Kobber og Kvægsølv kan danne to Rækker Forbindelser, hvor de optræder henholdsvis monovalente og divalente. Kobber. Cu =■ 63,6. 139. Kobber findes i Modsætning til de tidligere omtalte Metaller ikke sjældent frit; saaledes forekommer det i større Mængder i Nordamerika. Desuden forekommer det hyppigt som Forbindelser, der er vigtige Kobbermalme, og af hvilke der særlig skal nævnes Kobberkis (Cu Fe S2), Kobber- glans (Cu S), broget Kobbermalm o. a., af hvilke det kan udvindes ved Reduktion. En stor Del Kobber frem- stilles dog ogsaa ved Elektrolyse af Malmene, og herved faas Kobberet særligt rent, saa det godt egner sig til elek- triske Ledninger. Kobber har en smuk rød Farve, der viser sig paa et friskt Brud. Det er meget sejgt og stærkt og lader sig valse, hamre og trække til Traad, ligesom det kan modtage en høj Politur. Derimod egner det sig ikke til Støbning, fordi det smeltede Kobber opløser Luft og derfor giver blæret Gods. Det er meget tungtsmelteligt (Smeltepunkt 1080°). Vægtfylden er 8,7. I tør Luft holder Kobber sig godt, hvorimod det angribes af fugtig, kulsyreholdig Luft og bedækkes med et grønt Lag