Materiallære 1915

103 af basisk Kob her karbonat »Ir«. Det opløses ikke af fortyndet Saltsyre og Svovlsyre, men derimod af koncen- treret, ligesom det let opløses af Salpetersyre. Eddikesyre angriber det og danner meget giftige Forbindelser »Spansk- grønt«, og Kobber maa derfor ikke benyttes til Kogekar for Madvarer uden at være fortinnet. Ved Glødning i Luften overtrækkes det med et sort Lag af Kobberilte. 140. Kobber danner som tidligere nævnt lo Rækker For- bindelser, nemlig Ku pro forbindelser eller Kobberfor- ilteforbindelser, hvori det er monovalent, og Kuprifor- bindelser eller Kobberilteforbindeiser, i hvilke det er divalent. 141. Af disse har Kuproforbindelserne ikke stor Be- tydning. Kuprooxyd (Kobberforilte) Cu2 O findes i Naturen som »rød Kobbermalm« og udgør det brune Lag, der dækker nyt, ikke poleret Kobbersmedearbejde. Kuprosilikat benyttes til Fremstilling at Rubinglas. 142. Af Kupriforbindelserne skal omtales: Kuprioxyd (Kobberilte) Cu O dannes ved Glødning af Kobber i Luften som et sort Lag. Kuprisulfid (Svovlkobber) findes i Naturen som Kob- berglans og sammen med Jern som Kobberkis (Cu S, Fe S). Kuprisulfat (svovlsurt Kobberilte, Kobbervitriol, Blaa- sten) Cu SO4 er i vandholdig Tilstand et blaat, krystallinsk Salt. Ved Ophedning afgiver det 5 Molekyler Krystalvand og mister samtidig sin Farve. Det kan fremstilles ved Ristning af svovlholdige Kobber- malme og Udludning med Vand, eller ved at opløse Kobber i koncentreret Svovlsyre. Det anvendes til Galvanoplastik, til Imprægnering af Træ og i Land- og Havebruget til Dræb- ning af Svampe. Kulsurt Kobberilte kendes ikke. Derimod dannes der ved Indvirkning af Luftens Kulsyre og Fugtighed en For- bindelse, basisk Kobberkarbonat Cu CO3, Cu (OH)2 eller »Ir« paa Kobbertage og Broncegenstande. Samme Sammen-