Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
158. Undersøgelsen paa Laboratoriet er dels kemisk
og dels mikroskopisk. Den kemiske Undersøgelse gaar i
Reglen ud paa at bestemme Indholdet af organiske Stoffer,
Kulsyre, Ammoniak, Kvælstofforbindelser, Saltsyre, der i
Reglen findes som Klornatrium, og Metalforbindelser. De
organiske Stoffer findes i Reglen kun i ringe Mængde
i godt Drikkevand. Findes der større Mængder, vil de som
oftest give Vandet et saa uappetitligt Udseende, at det selv
uden Analyse kan ses at være uskikket til Drikkevand.
Kulsyre findes altid i Grundvand i større eller mindre
Mængde, og er nødvendig af Hensyn til Velsmagen, hvis
Vandet skal benyttes til Drikkevand. Den største Mængde
Kulsyre er i Reglen til Stede som kulsure eller sure kulsure
(tvekulsure) Salte. Kulsyren vil uddrives ved Kogning, og
samtidig spaltes de sure Salte i normale kulsure Salte og
Kulsyre, der uddrives. Da de normale Salte er uopløselige,
vil de altsaa bundfældes ved Kogning.
Klor og Klorforbindelser, navnlig Klornatrium, fin-
des i alt Vand, men i godt Drikkevand bør der kun være
meget lidt. Klorindholdet kan enten skyldes, at selve Jord-
bunden er kogsaltholdig; f. Eks. nær Havet, eller at Brøn-
den har Tilløb fra Møddinger e. ign., idet Urin og Spilde-
vand fra Husholdningen allid indeholder meget Kogsalt.
Ammoniak og Kvælstofforbindelser opstaar navnlig
ved Forraadning af organiske Stoffer. Hvis de derfor findes
i større Mængde, kan det tyde paa, al Brønden har Tilløb
fra Møddinger eller Overfladevand.
De vigtigste i Drikkevand forekommende Metalforbindel-
ser er Natrium-, Kalk- og Magniumsforbindelser samt under-
tiden Jern. Der maa altid findes en vis Mængde af dem
for at give Vandet Velsmag. De gør ingen Skade i Drikke-
vand; dog kan Jernet, naar det forekommer i større Mængder,
give Vandet en ubehagelig Bismag. Jernet findes i Reglen
opløst som surt kulsurt Jernforilte, og kan fjernes ved at
»lufte« Vandet, □: lade det langsomt risle ned over Ris-
knipper e. Ign., hvorved Jernel iltes til uopløseligt Jernilte-
hydrat.
8