Materiallære 1915

— 114 159. Den mikroskopiske Undersøgelse gaar ud paa at bestemme Indholdet af levende Organismer i Vandet. Disse kan være af forskellig Art, og man undersøger navnlig, om Vandet indeholder mange levende Organismer, Æg af Indvoldsorme o. Ign. Hertil knyttes som oftest en bakterio- logisk Undersøgelse, som dog i Reglen indskrænkes (il en Tælling af Kim pr. cm3 Vand, medens man oftest ikke ind- lader sig paa at bestemme Arterne. Kildevand indeholder sædvanlig 50—500 Kim pr. cm3, hvorimod Overfladevand kan indeholde flere Millioner pr. cm3. Som et Eksempel paa Sammensætningen af godt Drikke- vand kan efter Beyer anføres følgende Analyse af Vand fra Københavns Boringer: Ammoniak . . . 0,007 Svovlsyre .... 0,118 Salpetersyre. . . Spor Kulsyre.........1,162 Saltsyre....... 0,437 Kalk...........l,600 Magnesia .... 0,245 Vandet var kimfrit. 160. Vand til Dampkedler. Som nævnt § 153 kaldes Vand, der indeholder mange opløste Kalk- og Magniums- forbindelser, for »haardt Vand«. Saadant Vand er uhel- digt til flere Øjemed, f. Eks. til Vask, idet de opløste Kalk- og Magniumsforbindelser vil omsætte sig med Sæbens Natron eller Kali til uopløselige Kalk- og Magniumssæber. Det egner sig heller ikke godt til Fødevand for Dampkedler, fordi Saltene vil udskilles ved Kogning og Fordampning og danne den saakaldte Kedelsten. Her i Landet bestaar Kedelstenen sædvanlig af kulsur Kalk, kulsur Magnesia og svovlsur Kalk. Kedelstenen forringer Kedlens Evne til at udnytte Kullenes Varme, og den kan desuden foraarsage Ulykker, hvis den findes i større Mængde. Kedelstenen er nemlig en daarlig Varmeleder, og det kan derfor hænde, at en Plade, der er belagt med et tykt Lag Kedelsten, kan blive glødende under denne. Paa Grund af Pladens Ud- videlse kan der saa løsne sig et større Stykke Sten, og naar den glødende Plade da pludselig kommer i Berøring med Kedelvandet, vil den hurtigt afkøles og derved trække sig