Materiallære 1915

131 nødvendig Egenskab for alt Værktøj, der benyttes ved Mate- rialernes mekaniske Bearbejdning. 175. Sejghed og Skørhed. Hvis et Materiale taaler større blivende Formforandringer, uden at Brud indtræder, kalder man det sejgt, hvilket f. Eks. er Tilfældet med blødt Staal, Svejsejærn og Kobber. Hvis derimod et Materiale enten ingen blivende Formforandring taaler eller højst kun taaler en lille blivende Formforandring, inden Brud ind- træder, kaldes del skørt. Eksempler herpaa er Glas og Støbejærn. 176. Bearbejdelighed. Ved Bearbejdelighed forstaar man et Materiales Evne til at taale Formgivning. De Mate- rialegenskaber, det her kommer an paa, er mangeartede og højst forskellige for de enkelte Materialer. Her skal for Oversigtens Skyld, men dog kun for Metallernes Vedkom- mende, nævnes nogle af disse Egenskaber uden Hensyn til, om de er Genstand for egentlig Prøvning eller ikke. Vigtige Egenskaber for Bearbejdeligheden er saaledes: Strækkelighed og Hammerbarhed, hvorved man for- staar et Metals Evne til at lade sig udhamre, valse og trække til Traad. For at et Metal skal være strækkeligt, maa det s am ti di gi være stærkt og sejgt, for at være hammerbart skal det være blødt og stærkt. Den Temperatur, hvorved Formgivningen foregaar, har her stor Betydning. Svejsejærn og blødt Staal er saaledes ikke videre smedelige ved alminde- lig Stuetemperatur, fordi de er for haarde. I Rødvarnie er de derimod udmærket smedelige, hvis de da ikke indeholder saadanne skadelige Stoffer som Svovl og Jærnforilte. Svejselighed, hvorved man forstaar et Metals Evne til ved passende Opvarmning at komme i en saadan Tilstand, at to Stykker af Metallet ved Slag eller Tryk lader sig for- ene til et Stykke. Smeltelighed og Støbelighed, som har stor Betydning for mange Metallers Anvendelighed. Smelteligheden afhænger af Temperaturen. Jo højere Smeltepunktet ligger, des mere tungtsmelteligt siges Metallet at være. Støbelig- heden afhænger af flere særlige Egenskaber: Metallet skal