Materiallære 1915

— 132 — være letflydende, i smeltet Tilstand maa det ikke i nævne- værdig Grad optage Luftarter i sig, i Størkningsøjeblikket skal det udvide sig for at udfylde Formen fuldstændig o. s. v. 177. En Del særlige fysiske Egenskaber er f. Eks.: Led- ningsevne over for Varme og Elasticitet, Vægtfylde og Tæthed samt Struktur. 178. II. Kemiske Egenskaber. Disse afhænger af Mate- rialernes kemiske Sammensætning og forandrer sig med denne. Materialernes Anvendelighed beror i høj Grad paa de kemi- ske Egenskaber. Et Materiales Varighed afhænger saaledes af, hvor modstandsdygtigt det er overfor Angreb af Luft, Vand, Syrer o. lign. Den kemiske Sammensætning har lige- ledes stor Indflydelse paa Materialernes Styrke. Kulstofs Tilstedeværelse i Jærn bevirker saaledes, at Styrken og Haard- heden vokser. Indeholder Jærnet derimod Svovl, bliver det skørt og sprødt i Rødvarme. Fosfor gør Smedejærn og blødt StaaJ skørt ved almindelig Stuetemperatur o. s. v. Prøvning af Materialegenskaberne. 179. Af de Prøver, der foretages for at undersøge Mate- rialegenskaberne, skal her særlig omtales saadanne Prøver, der har mere almen Betydning, medens saadanne Prøver, der er særegne for de enkelte Materialer, først skal beskrives ved Omtalen af disse. A. Trækprøver. 180. Indspændes en cylindrisk, overalt lige tyk Stang med Tværsnit F og af ensartet Materiale i en Trækprøve- maskine, og belastes Stangen med en Kraft paa P kg, regner man, at Kraften fordeler sig ensformigt over hele Stangens Tværsnit. Der vil da overalt i Stangen findes en Spænding der vil søge at forlænge Slangen og formindske Tværsnitsarealet. Udtrykkes P i kg og Arealet i cm2 eller