Materiallære 1915

— 133 — mm2,* ma a les k altsaa i kg pr. cm2 eller kg pr. mm2. Er den til Kraften P svarende Længde ( og var den oprinde- lige Længde 1, saa har man, idet den totale Forlængelse kaldes 12, at 1-2 = k - I- I Stedet for den totale Forlængelse har man mere Brug for at kende Forlængelsen pr. Længdeenhed. Kaldes denne e, har man e k _ li * 1 1 • Til enhver Værdi af k svarer der en vis Værdi af e, indtil Brud indtræder. Hvis man i et Koordinatsystem afsætter Værdien af k som Ordinater og de tilsvarende Værdier af e som Abscisser, faar man en Kurve, som kaldes Materialets Arbejdslinie eller Strækkurve. Denne har et forskelligt Udseende for de enkelte Materialer, og for alle Materialer med Undtagelse af Hampetove, Læder og Gummi krummer den sig mod Abscisseaksen. Nogle Materialer har en kort Arbejdslinie, hvilket f. Eks. er Tilfældet med saadanne skøre Materialer som Støbej ærn, Sten og Beton. For disse Materialers Vedkommende krummer Arbejdstimen sig jævnt lige fra Begyndelsespunktet, og indtil Bruddet indtræder. Andre Materialer har en lang Arbejdslinie, der er stejl paa det første Stykke, men tillige for en kortere eller længere Del af dette Stykke retlinet. Det retlinede Stykke gaar jevnt over i en Kurve, der paa forskellig Maade krummer sig, indtil Brud indtræder. 181. Et Materiales Arbejdslinie viser altsaa Afhængig- heden mellem Spændinger og Formforandringer. Da et nøje Kendskab til denne Afhængighed har den største Betydning for Materialernes konstruktive Anvendelighed, har der til forskellige Tider været fremsat Elasticitetslove, der ud fra den Tids Materialkendskab søgte at løse Problemet. 182. I Aaret 1678 opstillede Englænderen Robert Hooke Loven: »Som Forlængelsen saaledes Kraften«, eller som »Hookes Lov« nu sædvanlig formuleres: Spændinger og Formforandringer er proportionale«, d. v. s.